Master i sundhedspædagogik

Aarhus Universitet, DPU – Emdrup

Praktisk vejledning i et

sundhedspædagogisk perspektiv

flyer

Video, som metode

i børnefysioterapeutens praksis

Af: Tina Borg Bruun, Fysioterapeut

Juni 2014  

 


 

 

Anbefalinger til anvendelse af Stimulated Recall i praktisk vejledning

 

Denne tekst er udarbejdet på baggrund af Masterprojekt i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

For at skabe et læringsrum for den vejledte (pædagogen), i den fysioterapeutiske vejledningspraksis kan man anvende en bestemt måde at videooptage og tale om praksis på, kaldet stimulated recall.

Hvad er video metoden stimulated recall?

Stimulated recall beskrives som en metode der kan anvendes for at øge menneskers refleksive og kognitive processer for derigennem at skabe en mulighed for at forbedre menneskers handlinger (Lyle 2003).

I stimulated recall metoden anvender man en videooptagelse af en konkret bevægelsesaktivitet som pædagogen organiserer og gennemfører for en gruppe børn. Man anvender videooptagelserne af praksis for at stimulerer pædagogens ”genkaldelse” lige umiddelbart efter handlingen. Dette sker gennem en introspektiv proces, hvor pædagogen genkalder sig ”episoder” fra hans/hendes samspil med børnene og fra de handlinger pædagogen har foretaget. Pointen er at genkaldelsen og samtalen om det, der vises på videoen, stimulerer pædagogens samtidige refleksive processer, gennem en aktivitet. Det giver pædagogen mulighed for at kommentere og fortælle om de refleksioner han /hun gjorde sig undervejs i de konkrete handlinger.

Anvendelse af stimulated recall metoden 

For at opnå erfaring med at bruge metoden er følgende 3 opmærksomhedspunkter udarbejdet på baggrund af masterprojektet og tænkt som ”Best practice” i en vejledningssamtale.

  1. Aftaler og klare rammer for brug af video i en vejledningssamtale.

I stimulated recall metoden er det pædagogen i samspil med barnet der er i fokus. Derfor er det væsentligt at skabe gode og trygge rammer, der sikrer at pædagogen ikke oplever sig udstillet og vurderet. Det gøres ved at I afklarer og aftaler rammerne for videooptagelserne, og at du samtidig pointere at stimulated recall er et tilbud blandt andre i et vejledningsforløb.

Det kan være en fordel at to pædagoger der kender barnet deltager i vejledningen. Dermed skabes et bedre fundament for pædagogers læring og deres videre arbejde i praksis med motoriske usikre børn.

 

 

 

2.  Videooptagelserne.

Inden du går i gang skal du sikre dig at du har tilladelse til at videofilme de børn der deltager i aktiviteten. Du har et særligt fokus på det barn som er vejlednings omdrejningspunkt. Men du skal alligevel, bede pædagogen om at indhente tilladelse fra alle børns forældre. Du kan med fordel benytte institutionens Ipad, dermed bliver ”videoklippene” i institutionen og pædagogerne kan anvende dem som fælles reference ramme i deres videre arbejde.

Brug god tid til at forberede voksne og børn på hvad der kommer til at ske. Start med at optage en kort sekvens og vis den til pædagoger og børn, og fortæl om hvorfor du er interesseret i at filme deres bevægelse og leg. Overvej hvordan du placere dig bedst muligt i lokalet, og afbryd optagelserne hvis du kommer til at filme børn og voksne fra uheldige vinkler. Det kan anbefales at du optager ca 5 minutter af hver aktivitet. Efter optagelserne kan I sammen udvælge 3-4 videoklip som afsæt for samtalen.

 

3.  Vejledningssamtalen.

Med stimulated recall metoden finder vejledningssamtalen sted lige umiddelbart efter optagelserne. Derfor vil det være en fordel hvis du på forhånd aftaler hvilket lokale I kan være uforstyrret i i daginstitutionen. Udvælg i samarbejde med pædagogen de videosekvenser som samtalen skal tage afsæt i.

For at opnå indsigt i de tanker og refleksioner pædagogerne har gjort sig undervejs i deres handlinger i praksis, er det væsentligt at du sætter din forforståelse i baggrunden. Det kan du tilstræbe, i jeres samtale ud fra videoklippene ved at stille åbne spørgsmål som f.eks.: ” Hvad optager dig/jer på det klip vi lige har set”? Hvad bliver du/I særligt optaget af i forhold til børnenes samspil? Hvad bliver du/I særligt optaget af i forhold til aktivitetens gennemførelse? – Hvordan viser det sig på de klip vi lige har set?

Anvendelse af refleksive og åbne spørgsmål lægger op til, at der er flere forståelser af den situation I ser sammen på videoen. For at skabe et læringsrum er det væsentligt at du stiller åbne spørgsmål der lægger op til, at pædagoger kan reflektere over deres handlinger i aktiviteterne.

Undervejs i de videosekvenser I ser sammen kan man med fordel stille åbne spørgsmål og derved rette vejledningen specifikt til den konkrete kontekst, ved f.eks. at spørge til, om der er konkrete videoklip, hvor pædagogerne har behov for sparring fra fysioterapeuten.

I afslutningen af vejledningen kan du i samarbejde med pædagogen udarbejde en fælles målsætning for barnets motoriske udvikling og læring. Du kan med fordel anvende GAS – mål (Goal Attainment Scale 2005) i denne proces.

I samarbejde med pædagogen udarbejder I et forslag til et ”aktionscard” her er I kommet frem til 3-5 forskellige måder bevægelsesaktiviteten kan justeres på, og som pædagogen kan anvende undervejs i sin praksis.

I forhold til vejledning i en vuggestue kan der være behov for alternative bevægelseslege, således at pædagogen har forskellige valgmuligheder der fungerer i en konkret situation for at nå det samme mål med aktiviteten. I forhold til vejledning i en børnehave kan der være behov for et ”aktionskart” der tager afsæt i børnenes perspektiver på hvordan de kan være deltagende i bevægelsesaktiviteterne.

 

Masterprojektet kan læses på;

http://fysio.dk/fafo/Afhandlinger/Master-og-magister/2014/Praktisk-vejledning-i-et-sundhedspadagogisk-perspektiv/